Kendskab til foderpillers kernetemperatur sparer på ressourcerne. Det sparer både energi til opvarmning og nedkøling af foderet, men også tilsætningsstoffer i form af enzymer og vitaminer.
Det er et velkendt faktum, at der i pelleteringsprocessen af foderpiller bliver generet en hel del friktionsvarme. Som oftest ligger temperaturforskellen (Delta T) på +10 ºC (se trendkurve) i forhold til de 81º C , som foreskrives i dansk foderstoflovgivning, for at slå salmonella ned. Kendskabet til pillernes kernetemperatur gør det muligt at udnytte den genererede friktionsvarme, uden at kompromittere varmebehandlingen af foderet. Samtidig kan indgangstemperaturen sænkes, når kernetemperaturen kendes, dvs. damptilførslen i konditionøren og dermed reduceres energi / CO2.
Træer vokser ikke ind i skyerne. På samme måde er der grænser for, hvor meget temperaturen kan sænkes. Det er dampen, der blødgør melet og det er med til at mindske friktionen og skaber en mere holdbar pille. Hvis damptilførslen reduceres for meget, vil det resultere i et øget strømforbrug på pillepresserens hovedmotor, hvilket igen vil øge produktionens CO2 emission. Det er derfor afgørende at finde balancen mellem pillepresserens strømforbrug og damptilførslen. Den præcise temperaturreduktion vil afhænge af de enkelte forhold i produktionen, som f.eks. receptens sammensætning, matrice tykkelsen samt slitagen af matricen.
Ovenfor ses en trendkurve hvor konditionørens temperatur er sænket til 74 ºC og hvor temperaturen efter pillepresseren ligger på 91 ºC.
Nedenfor ses en simpel beregningen på hvordan en besparelse kunne se ud:
- I denne her beregning anvendes der 10 kg damp/hr – pr. °C, som temperaturen skal hæves med i konditionøren.
- Kapaciteten på pillepresseren vil være 15 tons i timen.
- Omkostningerne på damp kan variere, da energikilderne er forskellige fra produktion til produktion. Derudover svinger virkningsgraden på dampkedelen grundet alder og fabrikat. I denne beregning anvendes “tommelfingerreglen”, som er 1 kr pr. kg damp / timen.
- I beregningen anvendes der en gennemsnitlig mængde arbejdsdage på 216 dage om året.
Et andet væsentligt aspekt i opstartsprocessen er den lavere mængde damp, der skal anvendes før melet når den rigtige temperatur. Til dels fordi det er en lavere temperatur der skal opnås, men også fordi den øgede energi, der tilføres matricen gør, at foderpillerne hurtigere opvarmes til den rigtige temperatur end i konditionøren.
Alt dette bevirker, at produktet kan godkendes hurtigere og der opstår mindre materiale til repelletering, hvilket også sparer energi / CO2. Derudover vil der kunne køres kortere serier, da der er kortere ventetid på at repelleteringssystemet er tomt, og klar til næste batch.
I forbindelse med reduktionen af foderpillernes temperatur, vil der være brug for mindre luft til nedkøling af pillerne (m3/hr). Det vil igen sige en yderligere reduktion af energi / CO2.
Det er generelt afgørende, at vide hvordan materialet behandles i pelleteringsprocessen for at kende processen. Der kan være tale om f.eks. forandringer i råvaren, som er med til øge friktionen, men som normalt ikke er synlige i processen. Eller også en for dårlig rulle justering, som giver en længere pelleteringstid, hvilket øger friktionsvarmen.
Al den varme der tilføres er tilmed med til at ødelægge de naturlige forekommende vitaminer og enzymer i råvaren. Der bliver dog tilført en masse kunstige vitaminer og enzymer for at kompensere, og selvfølgelig også for at øge næringsoptaget. Her er der dog også mulighed for at reducere tilførslen, da ikke alle er lige termostabile. Alt dette vil selvfølgelig kræve en mere dybdegående gennemgang af ens produktion, men er der tale om en stor temperaturforskel er det anbefalesværdig at undersøge.
I forbindelse med denne artikel kan det anbefales at læse følgende: